Quotes from participants on the Annual Course
"På Anne Rosing Instituttet blev jeg præsenteret for en måde at arbejde på som sanger, der lærte mig at bruge min stemme på en bæredygtig måde. Jeg oplevede hvor fri jeg faktisk kan føle mig og hvor meget jeg kan lyde som mig selv og min krop. Jeg blev taget alvorligt som sangerinde og lærte hvordan jeg kunne varetage og arbejde med min stemme på et professionelt plan og i nogle omskiftelige og uforudsigelige situationer. Jeg har aldrig syntes det var sjovere og friere at synge end nu og det kan jeg bl.a. takke Anne Rosing Instituttet for."
Emilie Molsted -(JADA)
"Grundkurset er et frirum, hvor hverdagen bliver sat på pause, og der er tid og plads til fordybelse i sangerkroppen og sangersindet. I et trygt og hjertevarmt rum med støtte fra de andre kursister og de dygtige og kompetente undervisere, har det været muligt for mig at se lidt længere ind, at være mere åben og dermed bryde dårlige vaner og udvikle mig. Da jeg startede med sangerkropstræningen, oplevede jeg en meget naturlig sammenhæng mellem min krop og mine følelser, og jeg kan både mærke på mig selv og se på andre deltagere fra holdet, hvor stærk en effekt det har på den musikalske formidling at blive bedre til at kommunikere fra kroppen.
Grundkurset har dannet et solidt fundament for min videre sangpraksis, min viden om kroppen og alt i alt været utrolig lærerigt for mig som både sanger og sanglærer."
Katrine Nordbo
Sanger og sanglærer
"Som kordirigent for børn og voksne har jeg i mange år bare brugt min stemme uden at tænke over det. Jeg sunget for, talt højt og tydeligt for op til 400 prs på en gang uden forstærkning. Men de seneste år har jeg oftere og oftere mistet stemmen i lange perioder. Især i forbindelse med forkølelser. Udover at det er ubehageligt og upraktisk er det også dyrt. Dette år hvor jeg har fulgt grundkurset har jeg ikke mistet stemmen een eneste gang. Min nyerhvervede bevidsthed om krop, form og stemme har gjort min stemme stærkere. Samtidig har jeg fået redskaber til endnu bedre at kunne hjælpe mine sangere til at kunne intonere rent samt synge homogent i både top og bund."
Jakob Høgsbro
Dirigent, komponist & musiker
"Jeg har gået på MGK i 3 år, haft utallige sanglærere, og jeg startede på Anne Rosing Grundkursus fordi jeg altid har haft stemmeproblemer, jeg ville gerne vide mere om hvad der forårsagede dem og hvad jeg kunne gøre for at fjerne dem. Specielt kropsarbejdet med de grundige udstræksøvelser og rehabiliteringsøvelser har skabt meget mere balance, mindsket stemmeproblemer og centreret min stemme. Jeg har nu værktøjer jeg bruger både ved indspilning og på scenen. Hertil har de mange workshops under grundkurset med div. coaches og skuespillere om performance hjulpet en kæmpe ro og selvtillid på vej ift. at optræde. Jeg kan klart anbefale kurset til alle der ønsker større balance mellem krop, sind og stemme, både nybegyndere og øvede."
Emma Grankvist
Sanger